jaloux kæreste
Forberedelser

Sådan undgår du at blive jaloux når kæresten skal til fest

Hvis du er i et fast parforhold, kender du garanteret til følelsen af at blive jaloux. Nogle døjer med jalousien i højere grad end andre, og til tider er det så voldsomt, at det kan have konsekvenser for parforholdet. Her får du en række gode tips til, hvordan du undgår at blive jaloux, når din kæreste skal til fest.

Det kan være hæmmende for et parforhold, hvis den ene part er tilbøjelig til at blive jaloux. I visse tilfælde kan det være skyld i et brud. Hvis du har tendens til jalousi, bør du derfor gøre noget ved det, så du undgår, at det får ødelæggende konsekvenser for parforholdet.

#1: Erkend, at du har tendens til jalousi

Det først, du skal gøre, er at erkende, at du har tendens til at blive jaloux. Mærk efter, hvordan du har det – bliver du eksempelvis irriteret, hvis din kæreste vil i byen, men ikke vil have dig med? Hvis du tilmed forestiller dig, at han vil være sammen med andre kvinder, når du ikke er til stede, bliver sur eller irriteret, er det typisk et tegn på, at du er jaloux. 

Når du ved, at du er jaloux, får du lettere ved at arbejde med din jalousi. Erkend, at det er en irrationel tilstand, som ikke har hold i virkeligheden. 

#2: Find ud af, hvorfor og hvornår du bliver jaloux

Næste trin, efter du har fundet ud af, at du bliver jaloux, er at finde ud af, hvorfor du bliver det. Der kan være mange grunde til, at du bliver jaloux – måske har du tidligere oplevet svigt, døjer med lavt selvværd, eller har selv været din kæreste utro.

Du kan hurtigt komme til at drage den konklusion, at sådan er det altid, hvis du tidligere har været i et forhold med en, der var dig utro. Døjer du med lavt selvværd, kan du hurtigt føle, at du ikke er tilstrækkelig, hvorfor du drager den konklusion, at din partner da selvfølgelig er mere attraktiv end du er og derfor har brug for en, der er tilsvarende attraktiv. 

#3: Tal åbent om din jalousi

Det er en god idé at tale åbent om, at du er jaloux. Fortæl det til din veninde, så hun kan hjælpe dig med at sætte ord på dine tanker. Det kan være enormt krævende at gå rundt med jalousien alene, hvis du går rundt og spekulerer på, om din partner er dig utro. 

Til sidst vil der ikke være plads til at tænke positivt, ligesom du ikke har overskud til at dele ud af den kærlighed, du i sidste ende gerne vil give din kæreste. Du bør også tale med din partner om dine følelser, så du kan få sat ord på dem, hvilket kan hjælpe ham eller hende med at forstå, hvordan du har det.

#4: Få professionel hjælp

Når du har erkendt, at du har tendens til at blive jaloux og fortalt om det åbent til venner og kæresten, kan du afvente, om det bliver bedre. Hvis det ikke er tilfældet, kan du heldigvis få professionel hjælp til at styre dine følelser. Det kan være en fordel at få hjælp fra en professionel parterapeut, som kan hjælpe dig med dine følelser – sådan en kan du finde på dette link.

Kommentarer lukket til Sådan undgår du at blive jaloux når kæresten skal til fest